Forretningsbetingelser
FORRETNINGSBETINGELSER
Disse forretningsbetingelser er gældende for opgaver, som klienten anmoder Henrik Bræmer
om at udføre, medmindre andet aftales skriftligt.
Henrik Bræmer er beskikket som advokater af Justitsministeriet i Danmark og er medlem
af Advokatsamfundet.
1. Modtagelse af sagen og hvidvask
1.1. I overensstemmelse med Henrik Bræmers regler og fastlagte interne procedure for belysning af
eventuelle interessekonflikter foretages der i forbindelse med oprettelsen af sagen en sikring af, at der ikke
består interessekonflikt eller foreligger inhabilitet.
1.2. Henrik Bræmer er underlagt bestemmelserne i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
penge og finansiering af terrorisme (”hvidvaskningsloven”). Henrik Bræmer har i den forbindelse pligt til
at indhente og opbevare identitetsoplysninger fra klienter og reelle ejere i visse sagstyper.
1.3. Herudover indhenter Henrik Bræmer generelt ved opstart af ethvert klientforhold de legitimationsoplysninger,
som Henrik Bræmer måtte finde nødvendige med henblik på at opnå det nødvendige
klientkendskab.
2. Udførelse af sagen
2.1. Henrik Bræmer udfører alle sager i overensstemmelse med retsplejelovens regler om udøvelse af
advokatvirksomhed samt anden relevant lovgivning. Herudover behandles alle sager i overensstemmelse
med Advokatrådets etiske regler.
2.2. Det nærmere omfang og formål med opgaven fastsættes i aftalen med klienten om juridisk bistand fra
Henrik Bræmer.
2.3. Når jeg yder rådgivning til mine klienter, modtager jeg en række oplysninger, dokumenter og andet
materiale fra klienten eller andre i forbindelse med sagen. Dette materiale opbevarer jeg på en digital
og/eller en fysisk sag. Du kan læse mere om opbevaringen og behandlingen af personoplysninger i punkt
5 nedenfor.
2.4. Ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder til det skriftlige materiale, som leveres til klienten
i forbindelse med sagen, tilhører Henrik Bræmer, medmindre andet aftales med klienten. Klienten får
således alene de nødvendige rettigheder til at bruge det skriftlige materiale i sædvanligt omfang.
3. Afregning
3.1. Henrik Bræmer fastsætter salæret for en opgave med udgangspunkt i den interesse, sagen
repræsenterer for klienten, ansvaret forbundet med opgaven, kompleksiteten af opgaven, arbejdets art
og omfang samt værdien af de leverede ydelser for klienten. Der tages endvidere hensyn til eventuelt
tidspres forbundet med opgaven, graden af specialviden og det opnåede resultat.
3.2. I forbrugerforhold vil klienten modtage oplysning om det anslåede salær eller beregningsmåden, inden
opgaven påbegyndes. I andre forhold gives oplysninger efter aftale.
3.3. Nødvendige omkostninger og udlæg, som afholdes af Henrik Bræmer i forbindelse med en sag, betales
af klienten ud over salæret. Som eksempel på sådanne omkostninger kan nævnes rimelige rejse- og
opholdsudgifter, rets- og tinglysningsafgifter, gebyrer, kopierings- og forsendelsesudgifter, udgifter til
overbringelse af materiale mv. Henrik Bræmer er berettiget til forudbetaling af de udlæg, der afholdes
som led i behandling af sagen.
3.4. Hvis der er tale om løbende bistand, er jeg i nogle tilfælde indstillet på at indgå særlige honoraraftaler.
3.5. Jeg kan opkræve et depositum for sagens omkostninger, før arbejdet igangsættes.
4. Betalingsbetingelser
4.1. Henrik Bræmer fakturerer som udgangspunkt klienten kvartalsvis ved udgangen af et kvartal for arbejde
udført i perioden. Kun såfremt dette ikke er muligt, for eksempel som følge af, at klienten har retshjælp,
sker afregning først, når en sag afsluttes.
4.3. Betaling skal ske senest 14 dage efter fakturadato. Ved forsinket betaling er Henrik Bræmer berettiget
til at opkræve renter i henhold til rentelovens til enhver tid gældende regler. Salæret tillægges moms i
henhold til momslovgivningen.
5. Personoplysninger
5.1. Som en del af rådgivningen modtager og behandler Henrik Bræmer personoplysninger om den
enkelte klient og dennes eventuelle reelle ejere. Jeg kan modtage personoplysninger fra klienten selv eller
fra andre, herunder fra en modpart, andre rådgivere, myndigheder, domstole eller andre tredjeparter.
5.2. Henrik Bræmer behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende
lovgivning. Jeg indsamler og behandler således alene personoplysninger i det omfang, det efter min
vurdering er nødvendigt som led i sagsbehandlingen og i overensstemmelse med de formål og det
retsgrundlag, der er fastsat i aftalen mellem klienten om juridisk bistand fra Henrik Bræmer.
5.3. Jeg sikrer opfyldelsen af standarder for sikkerhed i forbindelse med behandling og beskyttelse af personoplysninger.
5.4. I Henrik Bræmers privatlivspolitik er nærmere beskrevet, hvordan og hvilke personoplysninger jeg
behandler om mine klienter, formålet med behandlingen, samt hvor længe jeg opbevarer
personoplysninger mv.
6. Forvaltning af klientmidler
6.1. Beløb, som indbetales til Henrik Bræmer, indsættes på klientkonti og forvaltes og forrentes af Henrik Bræmer i henhold til Advokatsamfundets regler.
6.2. Klienten gøres udtrykkeligt opmærksom på, at indskydergarantiordningen også gælder for de midler,
klienten har indestående på klientkonto hos Henrik Bræmer.
6.3. Klienten accepterer, at klientkonti oprettes i Nordea, og Henrik Bræmer er ikke ansvarlig for, om Nordea måtte blive nødlidende.
6.4. Henrik Bræmer klientkonto er:
Nordea
Reg.nr. 2549
Kontonr. 903 643 1277
6.5. Klienten accepterer ved accept af aftale om juridisk rådgivning fra Henrik Bræmer og disse
forretningsbetingelser, at Henrik Bræmer er berettiget til på forespørgsel fra Nordea at udlevere
identitetsoplysninger om klienten og dennes reelle ejere til Nordea med henblik på bankens opfyldelse
af hvidvaskningslovens krav om identifikation af de reelle ejere af indestående på Henrik Bræmers
klientkonto eller særskilte klientkonti oprettet af Henrik Bræmer vedrørende klienten.
7. Fortrolighed
7.1. Henrik Bræmer er forpligtet til at behandle alle oplysninger, som ikke i forvejen er offentligt tilgængelig
som fortrolige. Samtlige ansatte i Henrik Bræmer er pålagt tavshedspligt, at der er etableret særlige
sikkerhedsprocedurer i relation til håndtering af fortrolige oplysninger og materiale.
8. Ansvar, ansvarsbegrænsning og ansvarsdækning
8.1. Henrik Bræmer er ansvarlig for den bistand, som ydes til klienten i henhold til dansk rets almindelige
regler.
8.2. Ansvaret for den ydede bistand er for såvel Henrik Bræmer som dets partnere og ansatte begrænset til
summen af det beløb, som dækkes på vores ansvarsforsikring. Henrik Bræmer er ansvarsforsikret og har
stillet lovpligtig garanti gennem HDI Global Specialty SE, CVR-nr. 41 26 86 38 med en maksimal
samlet dækning på 5.000.000 pr. år pr. advokat og en samlet overdækning på kr. 10.000.000 pr. skade pr.
år. Der kan tegnes særskilt dækning for et højere beløb, såfremt den konkrete opgave gør dette
nødvendigt.
8.3. Henrik Bræmers og dets partneres og ansattes ansvar omfatter ikke økonomiske konsekvenstab,
herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image mv., eller andre former for indirekte
tab.
8.4. Henrik Bræmer og dets partnere og ansatte er ikke ansvarlige for bistand, der ydes af andre rådgivere,
som vi har henvist til og hæfter ikke for eventuelle fejl begået af underleverandører eller andre
samarbejdspartnere, som Henrik Bræmer efter aftale med klienten har overladt udførelse af en opgave
eller en del af en opgave til.
9. Klageadgang
9.1. Hvis vores bistand eller honorar ikke lever op til klientens forventninger, opfordrer vi klienten til at
kontakte den ansvarlige partner.
9.2. Henrik Bræmer er underlagt Advokatsamfundets generelle regler vedrørende klager. Klienten kan
indbringe klager over vores rådgivning og honorar til Advokatnævnet efter de herom gældende regler.
9.3. Advokatnævnets kontaktoplysninger:
Advokatnævnets Sekretariat
Kronprinsessegade 28
1306 København K
E-mail: klagesagsafdelingen@advokatsamfundnet.dk
10. Lovvalg og værneting
10.1. Eventuelle tvister mellem Henrik Bræmer og en klient afgøres i henhold til dansk ret, og tvister kan alene
indbringes for Københavns Byret i 1. instans.